GRACE GØR DIG KLOGERE PÅ FINANSLOVSFORSLAGET

Af Mathias Niebuhr | 31. august 2022

Vil du forstå de mulige økonomiske konsekvenser af regeringens forslag til næste års finanslov? Så læs med her, når GRACE og Lars Christensen giver dig et kondenseret overblik over oplægget til finanslov og Finansministeriets bagvedliggende prognoser.

Hele notatet er frit tilgængeligt herunder. Læs det, del det, brug det. God læselyst, GRACE

 

GRACE ØKONOMISK UPDATE
Af Lars Christensen, CEO for Markets & Money Advisory og ekstern lektor ved CBS

Økonomisk update kort
• Finanslovsforslaget for 2023 er ”kedelig” og uden de store overraskelser

• Finansministeriets prognose er forventelig, men udsigterne for boligmarkedet er overraskende
negative og trods opjusteringerne af prognoserne for inflationen, er Finansministeriet
sandsynligvis fortsat alt for optimistisk i forhold til, hvor hurtigt inflationen kan komme ned.

Finansloven i et makroøkonomisk perspektiv
Finansminister Nicolai Wammen har i dag fremlagt regeringens forslag til Finanslov for 2023 samt
præsenteret Finansministeriets prognose for dansk økonomi (”Økonomisk Redegørelse”).

Denne update er ikke en systematisk gennemgang af finanslovsforslaget, men derimod en
gennemgang af de mulige økonomiske konsekvenser af forslaget samt en diskussion af
Finansministeriets prognose med særlig fokus på Finansministeriets forventninger til
inflationsudviklingen.

Kort fortalt kan man sige, at der på mange måder er tale om et ”kedeligt” finanslovsforslag uden de
store overraskelser, og hvor der ikke rykkes meget ved dansk økonomi, og en økonomisk prognose,
der også er mere eller mindre som forventet – men med et noget optimistisk syn på, hvor hurtigt
inflationen kan forventes at komme ned.

Finansloven kort
Som nævnt er der ikke de store overraskelser i finanslovsforslaget. De fleste initiativer er
udmøntninger af tidligere indgåede politiske aftaler f.eks. på klimaområdet samt aftaler med regioner
og kommuner.

Finansministeriet fremhæver blandt andet følgende:
• Minimumsnormeringer i dagtilbud, flere lærere i folkeskolen, flere midler til ældreplejen og styrket
psykiatri. Alt dette er dog allerede aftalte tiltag, og der er som sådan ikke tale om flere eller ”nye”
penge.

• Det største nye initiativ er en opjustering af reserven til flerårsaftale for skattevæsenet (ca. 2,4
mia. kr. over perioden 2023-2026). Regeringen lægger op til at indgå en politisk flerårsaftale for
skattevæsenet fra 2023-2027 med henblik på at sikre flerårige økonomiske rammer, prioritering
af opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en bedre styring af skattevæsenets it-område.

• Og blandt de måske mere substantielle forslag set fra et erhvervsøkonomisk perspektiv er
indsatser på digitaliseringsområdet hvor der afsættes ca. 260 millioner kr. fra 2023 til 2026 til et
løft af den offentlige digitale infrastruktur.

Det element i Finanslovsudspillet, der uden tvivl vil tiltrække sig størst opmærksomhed, er, at
regeringen vil afsættes 2 mia. kr. til ”inflationshjælp”, der skal målrettes borgere, der er blevet ramt
af f.eks. stigende fødevare- og energipriser.

Fra et økonomisk perspektiv skal det bemærkes, at regeringen altså ikke direkte vælger at adressere
årsagerne til inflationen men derimod fokuserer på symptombehandling.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at Finansministeriet i sin prognose ”understøtter” denne
tilgang ved af tilskrive den høje inflation krigen i Ukraine og kun i yderst begrænset omfang
diskuterer den økonomiske politik. F.eks. nævnes den Europæiske Centralbanks (ECB) rolle i
inflationsudviklingen således stort set ikke.

Hyper-optimistisk inflationsprognose og faldende boligpriser
Det bringer os til prognosen i Økonomisk Redegørelse.

Tabellerne nedenfor indeholder de væsentligste skøn for de makroøkonomiske variable for 2022 og
2023 foretaget af Finansministeriet i maj og fra den Økonomisk Redegørelse i august (i dag).

Således kan man se, hvordan væksten i de forskellige variable for dansk økonomi i 2021 blev
realiseret, samt forventningerne til hele økonomien i Danmark, for i år (2022) og for næste år (2023)
har ændret sig hen over denne sommer.

Overordnet set må man sige, at der i forhold til de fleste variable er tale om en ”middle-of-the-road”-
prognose, der ikke bør give anledning til de store overraskelser.

Pessimistisk prognose for BNP
I forhold til finanspolitikken vurderer Finansministeriet, at finanspolitikken vil bidrage til en moderat
opbremsning i væksten, idet den såkaldte finanseffekt i 2023 vurderes til at være -0,9% – altså at
finanspolitikken isoleret set i 2023 må forventes at reducere BNP-væksten med 0,9%.

Det skal dog ses i lyset af, at Finansministeriet fortsat forventer pæn BNP-vækst i 2023 – på 2,8%. Det
er lidt lavere end i maj (3,4%).

Det kan vise sig, at prognosen er lidt for pessimistisk, givet at vi her til morgen har fået BNP-tal for
andet kvartal, der viste en kvartalsvækst på 0,9%. Så hvis vi skal ned på 2,8% i BNP-vækst for 2022, så
skal økonomien faktisk bremse ganske pænt i sidste halvdel af året. Finansministeriet har dog næppe
fået andet kvartals tal med i prognosen og prognosen kommer på den måde faktisk til at fremstå en
smule negativ.

Forventer stort fald i boligpriserne
Udover inflationsprognosen – som vi kommer til – så må man sige, at det mest markante ved
prognosen er, at Finansministeriet nu venter et ganske stort fald i boligpriserne i 2023 på 4,8%. Det
er betydelig mere negativt end prognosen fra maj, hvor Finansministeriet ventede moderate
stigninger i boligpriserne – også i 2023.

Taget denne prognose i betragtning er det svært at se, at Regeringen skulle finde på at komme med
udspil om at gribe ind overfor boligmarked. Dertil kan det samtidig tilføjes, at det er noget
usædvanligt, at Finansministeriet vælger at lave en så relativ ”alarmistisk” prognose for
boligmarkedet, men bekymrede boligejere kan så måske trøste sig med, at Finansministeriet ikke
historisk har haft den store træfsikkerhed i prognoserne for boligmarkedet næsten to år ud i
fremtiden.

Opjustering af inflationsskøn – men stadigvæk urealistisk optimistisk
Og så til den længe ventede inflationsprognose.

Det første, der skal bemærkes, er, at Finansministeriet har skruet markant op til forventningerne til
inflationen i år, hvor ministeriet nu venter en inflation på 7,3%. I maj ventede Finansministeriet 5,2%.

Dette afspejler ikke blot, at inflationen siden maj er steget, men altså også – måske snare – at
Finansministeriet i maj allerede i udgangspunktet havde et alt, alt for lavt inflationskøn.

Men Finansministeriet er dog fortsat meget optimistiske i forhold til, at inflationen snart igen
kommer ned. Således ventes inflationen at falde til 3,3% i 2023. Det er en opjustering fra majprognosen,
hvor forventningen var 1,8%.

I Økonomisk Redegørelse beskrives det at inflationen kun bringes gradvist ned, da der er træghed i
priserne, men hvis man ser nærmere på prognosen, så er det faktisk reelt ikke det, som
Finansministeriet har antaget.

Således var den danske inflation i juli 8,7%, og hvis man ser på de månedlige prisstigninger, så er
priserne i de syv første måneder af året steget omkring 1% om måneden. Det vil sige, at hvis
prisstigningerne fortsætter med dette tempo, så vil vi ved året udgang få en inflation tæt på 14%.

Med andre ord: Hvis inflationen for hele 2022 skal ned på 7,3%, så skal prisstigningstakten bremse
meget kraftigt op i resten af året og igennem hele næste år, hvis vi skal nå ned i 3,3% for 2023.

Hvis man således ser på, hvilke måned-måned-stigninger i priserne, som Finansministeriet
forudsætter fra nu af og frem til udgangen af 2023, så kræves det at priserne stiger med 0,1-0,2% om
måneden – hvilket altså er noget mindre end de prisstigninger på omkring 1% om måneden, som vi
har set i år. Faktisk indebærer Finansministeriets prognose, at hvis de månedlige prisstigninger
omsættes til en årsvækstrate, så antages det faktisk at inflationen bliver 1,7%.

Dette er naturligvis teoretisk set muligt, men givet den normale træghed, der er i prisdannelsen, så
vil det nok kræve en opbremsning i dansk økonomi, der er markant større, end hvad
Finansministeriet i øvrigt lægger op til.

Med andre ord – selvom Finansministeriet altså har opjusteret sin inflationsprognose markant, så må
man sige, at den fortsat ser alt, alt for optimistisk ud.

(Se de omtalte tabeller i vedhæftede PDF)

GRACE Økonomisk Update – Finanslov og Økonomisk Redegørelse 31. august 2022

 

Scroll til toppen